“Team Odin” på dissektionskursus i Arizona
En kollega viste os en hypofyse, lille som en ært, en anden et øje, vi trak i phrenicus nerven og så hvordan den sidder fast på mellemgulvet, et træk i psoasmusklen i bækkenet gav en bevægelse i vævet helt oppe på siden af halsen, vi så skulderens ledkapsel indvendigt, vi skar en nyre op og så den flotte indvendige struktur…
Dorthe Krogsgaard og Peter Lund Frandsen deltog i januar 2013 i et usædvanligt kursus i Phoenix, Arizona. På et alternativt dissektionskursus var vi med til at udforske nye sammenhænge i kroppen.
50 kursister arbejdede i 5 dage med 8 balsamerede kroppe doneret via et samarbejde med University of Utah. Kurset foregik på Laboratories of Anatomical Enlightenment og blev ledet af Thomas Myers og Todd Garcia.
Dorthe Krogsgaard, Todd Garcia, Tom Myers og Peter Lund Frandsen
At skære i og separere de forskellige strukturer i kroppen giver en stor stor ydmyghed og respekt for hvor fantastisk kroppen er. At stå med de forskellige dele i hænderne – trække i bindevæv, nerver og muskler – giver en helt anden forståelse af kroppen og dens sammenhænge. Som behandler ser man anderledes og flere muligheder i behandlingen efter kurset. F.eks hvordan bevægelsen fra et træk i maveskindet fortsætter i underhuden, i fedtlaget, i musklerne, i bughinden, i organerne helt om til ryggens muskler og sætter en bevægelse i gang – via bindevæv, ofte så fint som edderkoppespind.
Bindevæv
Bindevævet (fascier, sener) har været meget overset i lægevidenskabens udvikling. Siden de tidligste anatomer begyndte at beskrive hvordan kroppen er opbygget, har man så vidt muligt fjernet bindevæv og fedtvæv for at få muskler og organer til at fremstå klart og tydeligt.
Den tradition er fortsat helt frem til idag, hvor de fleste anatomibøger gør meget lidt ud af bindevævet. Men hvis man kigger ordentligt efter viser det sig at bindevævet netop “binder anatomien sammen” og man kan med fordel opfatte muskel-skelet systemet som lange sammenhængende forløb. Det kan være med til at forklare hvorfor smerter et sted i kroppen ofte udløses af spændinger eller vævsskade langt derfra.
En af pionererne i udforskningen af disse sammenhænge er amerikaneren Thomas Myers, som har skrevet bogen Anatomy Trains og opbygget en uddannelse i Structural Integration.
Se også vores artikel “Sacroiliacaleddet – En station på kroppens muskeltogbane”