Stress – et af vores specialer


Zoneterapi giver grounding
Når verden omkring dig kører for hurtigt, når tankerne kører i ring og dit overblik og din koncentration svigter, har du brug for fornemmelsen af et fundament at holde dig til. Fødderne er vores kontakt til fundamentet. At have fokus på fødderne på forskellig vis hjælper til en følelse af stabilitet og grounding.

Forleden behandlede vi en en ung kvinde sygemeldt med alvorlig stress, hendes spontane reaktion efter behandlingen var “Det er længe siden, at jeg som nu, har mærket at jeg har en krop”

 

Hvad kan zoneterapi gøre ved stress?
Fysiologisk set er stress en ubalance i kroppens grundlæggende regulationsmekanisme, med det autonome nervesystem som hovedaktør.
Med zoneterapeutisk behandling hjælpes kroppen til at genfinde denne balance.
Hvilke zoneområder der behandles er individuelt, men vil typisk inkludere: Det autonome nervesystem, hormonsystemet (især binyrerne), mellemgulvsmusklen (diafragma) og fordøjelsen.
Zoneterapi fremmer udskillelsen af anti-stress hormonet oxytocin.

Touchpoint’s stress model

Til stressede klienter arbejder vi i Touchpoint klinik med en velafprøvet model hvor du:

  • får en viden om stress og en forståelse af hvad det gør i kroppen
  • lærer at kende og lytte til dine egne stress-symptomer
  • får genoprettet kontakten til kroppen
  • får en zoneterapeutisk behandling der er målrettet på at genoprette balancen i nerve- og hormonsystemet
  • får symptomatisk behandling af eventuelle akutte symptomer.
  • lærer enkle øvelser og strategier der kan hjælpe dig ud af stressen

Dette koncept har vi arbejdet med i klinikken gennem en årrække. På baggrund heraf har vi udviklet kurset “Rundt om: Stress” som vi har efteruddannet mange hundrede zoneterapeuter i både i Danmark og udlandet.

Får du søvn nok?

Et af de almindeligste tegn på stress er et forstyrret søvnmønster.

Når vi sover får det parasympatiske nervesystem lov at tage over. Depoterne fyldes og kroppen repareres. Det kræver 7-8 timers søvn i døgnet.

Længerevarende søvnmangel kan være yderst kritisk for kroppen, du kan forsøge at forebygge det med disse råd:

  • Spis senest tre timer før sengetid
  • Undgå kaffe og alkohol
  • Tag 300-600 mg magnesium før sovetid
  • Lyt til afslappende musik/lyde

Prøv også denne hurtige stress test…

 

Tags:

Ingen kommentarer.

Skriv en kommentar